28 94 68 00
info@makeitcount.dk

De fleste hjemmesider behøver ikke cookie consent

Cookie consent GDPR

Fru Jensen fra Nørre Halne har ingen som helst ide om hvad cookies er. Hun klikker bare “OK” så hun kan komme videre.

Desværre ved langt de fleste webudviklere heller ikke hvad cookies er. De har bare hørt at man skal implementere plugins der håndterer cookie consent – så vi kan genere brugerne så meget at de ikke gider være på siden!

Men hvis man gider gøre sig selv og sine kunder en helt fantastisk tjeneste ved at læse bare en smule på lovgivningen, vil man hurtigt lære at der findes cookies der er fritaget for samtykke i henhold til EU’s rådgivende organ om databeskyttelse-WP2910 og disse omfatter:

  • User input cookies også kaldet session-id cookies eller session cookies som er CMS styrede cookies, der holder styr på det input, dine brugere indtaster i onlineformularer eller de varer de lægger i indkøbsvognen osv. Disse cookies fortæller eksempelvis også CMS’et hvor brugeren var lige før så vores ‘back’ funktion virker.
  • Multimedia content cookies bruges til at gemme tekniske data for at kunne afspille video eller lyd på hjemmesiden.
  • User centric security cookies bruges til at registrere misbrug af godkendelser.
  • Load-balancing cookies bruges til at styre arbejdsfordelingen på større server setups for at få hjemmesiden til at virke efter hensigten. Hvis den pludselig bliver smidt over på en server der har bedre tid skal denne server jo vide hvor i forløbet brugeren er så han ikke skal starte sit køb forfra.
  • Authentication som cookies bruges til at identificere dine brugere, når de logger ind på din hjemmeside.
  • User interface customization cookies som gemmer f. eks. sprog- og skrifttypepræferencer, farvevalg, valutavalg og andet helt almindeligt bruger setup.

Det kan altså lade sig gøre at have en helt almindelig hjemmeside, med bruger login, debat forum, webshop og membership UDEN at skulle have brugernes tilladelse til at lægge cookies i et sub\sub\sub\sub\sub\sub directory på dennes harddisk.

Så tag lige og drop jeres cookie consent plugins!