
En bekendt havde sat en vare til salg i Den Blå Avis for 1.900 kr. og bliver kontaktet af en udenlandsk skrivende kvinde og de skriver frem og tilbage nogle gange.
Setuppet går ud på at køberen skal tro at det koster 3.500 danske kroner at sende varen og overfører varens pris 1.900 + 3.500 til PayPal. Disse penge overføres efter sigende til sælgerens PayPalkonto og der vedlægges noget der skal se ud som en bekræftelsesmail fra PayPal, hvor der også står at på grund af beløbets størrelse har PayPal valgt at beskytte de involverede parter ved at holde pengene tilbage indtil de modtager en indscannet kvittering fra Western Union.
Der er selvfølgelig ikke indbetalt en eneste krone til PayPal og desuden holder PayPal aldrig penge tilbage på den måde! Scammet består i at de 3.500 skal sælgeren overføre til transportfirmaet via Western Union og således bliver scammeren beriget med netop de 3.500 kr.
Ofte kommer også en udsøgt forklaring på hvorfor de har overført 3.500 i stedet for kun de 1.900 og nogle gange beder de bare om at man ‘refunderer’ differencen (evt. minus transport), dvs. 1.600. Andre gange overfører de ‘for meget’ for at vise god vilje mht. at få varen sendt – det koster jo også.
Mønsteret og forløbet i handelen er stort set det samme som i andre DBA/Ebay scams jeg har set.
Alarmklokkerne:
- Kommunikationen ‘løftes’ væk fra DBA/Ebay, da chancerne for at blive ‘busted’ og permanent bannet fra siderne er større end på en almindelig mail.
- Der var lidt for mange mails frem og tilbage gennem handelen.
- Køberen i denne type scams er utroligt velformuleret – næsten altid på engelsk, meget omstændig og afleverer nøjagtige instruktioner på hvad der skal ske.
- Når Western Union er involveret er der som regel grund til at blive nervøs! Det er Internettets vilde vest hvad angår pengeoverførsler.
- PayPal holder ALDRIG penge tilbage som sikkerhed for varens leverance. Og da slet ikke ved involvering af 4. part – Western Union. PayPal håndterer den slags ved at man efterfølgende indleder en sag og de går ikke ind i en scamsag! Pengene er simpelthen tabt når man sender dem via Western Union.
Her er de sidste dele af korrespondancen hvor scammeren har glemt at erstatte “Hello seller” med sælgerens navn. De sidder selvfølgelig ikke og skriver alt forfra hver gang de forsøger et scam. De bruger færdiglavede skabeloner de bare kopierer ind i mailen:
“Hello seller,