28 94 68 00
info@makeitcount.dk

WordPress Thesis

Thesis Focus Theme

Thesis Template til WordPress

 

Også kaldt Focus. Det tog mig rigtig lang tid at finde en template jeg kunne bruge når jeg skulle flytte sider fra obskure CMS’er til WordPress uden at man kunne se noget som helst på designet. Facaden skulle være den samme, men alt bagved skulle ændres til at køre WordPress. Og den skulle være SEO venlig!

Det tog mig noget tid men da jeg faldt over Thesis i Google var jeg ikke i tvivl.

Jeg ikke havde set den før (og måske fordi den lå øverst i søgeresultaterne) klikkede jeg interesseret på den. Det tog mig lidt tid at finde rundt på deres side for at finde information og eksempler, hvilket er irriterende som en hveps i underbukserne. Men jeg er glad for at jeg holdt ud for det var sandelig lige hvad jeg havde brug for. Jeg var ganske vist ikke helt sikker fra starten, men da jeg så at de havde en 30 dages Money Back Guarantee, købte jeg den simpelthen.

Det viste sig at være en af de bedste templates jeg nogensinde har arbejdet med! Jeg kunne selv vælge om det skulle være 1, 2 eller 3 kolonner og hvor brede de skulle være. En af de ting der er med mange templates er at når man finder en der ser godt ud, men gerne lige vil have den lidt bredere fordi alle mennesker i dag har en bred 16:9 skærm, ja så kan det ikke lige lade sig gøre. Men det kan Thesis altså. Flydende. Helt ned til én pixels nøjagtighed! 

Det samme gælder for headeren. Med eller uden billede. Du har en meget større grad af design frihed med Thesis end med andre færdige templates. 

Når man skal ændre i en template foregår det ofte ved at rette i den bagvedliggende CSS, HTML og PHP kode, hvilket jeg har gjort rigtig meget og det er voldsomt tidskrævende. Thesis er så fleksibel at det endnu ikke har været nødvendigt at ændre noget som helst i koden. Det vil sige at min tid med at designe er skåret betydeligt ned og mit arbejde er blevet en hel del nemmere! Og jeg kan lave det PRÆCIS som kunderne vil have det når de kommer med deres gamle hjemmeside der ikke kan køre længere.

En temmelig interessant ting er at de folk der har siddet og kodet Thesis har tænkt i SEO mens de gjorde det. Thesis er enormt strømlinet og sider lavet med Thesis loader hurtigere end med andre templates! Thesis kan kombinere alle stylesheets til ét – dvs. hurtigere loadtider.

Thesis/Focus er i sig selv kun et framework og design skal man selv sørge for og der går tid med selv at lægge slider og gallerifunktioner ind hvis det er det man vil ha’, men til gengæld loader siden voldsomt hurtigt. Thesis er super strømlinet.

Det skal også tilføjes at Thesis har verdens SUVERÆNT bedste supportforum. De folk der kører de er vildt dygtige!

 

Thesis er bedst til enkle designs og som i mit tilfælde, at lave nøjagtige kopier af hjemmesider der kører i andre CMS’er og skal flyttes til WordPress.

Er du ude efter vilde designs med store flotte billeder der fløjter ind fra alle sider, skal du købe en færdiglavet template f.eks. på Themeforest/Envato. De er dog ofte tunge at loade og kræver en del tid at optimere og kan slet ikke optimeres i samme grad som Thesis.

Klik her for at læse mere om Thesis.